Per Bruus-Jensen/PBJ, elev og samarbedjspartner med den danske intuitionsfilosof Martinus Thomsen, uddyber og forklarer i X-værket (bind 1-4) systematisk og detaljeret det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi. Et optimistisk og logisk verdensbillede der indebærer et paradigmeskifte fra materialismen, hvor tilfældigheder og random hersker, til en Ny Æra præget af en voksende indsigt i et organisk og holistisk verdensalt; det levende, multidimensionelle Kosmos, hvor livet og evolutionen styres og reguleres i harmoni med fundamentale evige principper og eksakte naturlove. Alle levende væsener er individuelle udødelige ”livsenheder” under kontinuerlig udvikling i dette altomfattende Kosmos. PBJ redegør for X-Strukturen – Livets og Virkelighedens grundlæggende natur og struktur. Beskriver og forklarer hvordan vi overlever døden, reinkarnation, fysiske og parafysiske eksistensplaner, objektiv og subjektiv virkelighed, qualia, livsoplevelse og bevidsthed, evolutionen og den kosmiske evolutionsspiral, det treenige/ triplementære funktionsprincip X1, X2 og X3, de kosmiske grundenergier og skabeprincipper … … https://newcosmicparadigm.org
X-værket (bind 1-4) er en meget vigtig del af kildematerialet i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi og er udarbejdet af Per Bruus-Jensen i nært samarbejde med Martinus. Ved sin systematiserede og detaljerede udformning udgør X-værket bind 1-4 et omfattende referencemateriale som er velegnet for selvstudier og undervisningsvirksomhed. X-værket suppleres bl.a. af følgende bøger: Ekistens og Udødelighed I-II, Projekt LIV, Kosmisk Kemi, I Begyndelsen var Tomheden.
BIND 1
Begynder med en introduktion til det Kosmiske Verdensbillede. Fokuserer på X-Strukturen – Livets og Virkelighedens grundlæggende natur og struktur. Beskriver vores egen og alle livsformers evighedsnatur og forklarer, hvordan vi overlever døden gennem vores parafysiske evighedskrop. Redegør for evighedskrop, dens organer, strukturer og funktioner og dens kobling til den midlertidige fysiske krop. F.eks. belyses de unikke organiske lagringsenheder, de såkaldte talentkerner, hvis funktion bl.a. er at akkumulere og processe alle vores oplevelser, erfaringer, egenskaber samt andre færdigheder, så vi kan genbruge og udvikle dem, og tage dem med os fra liv til liv. Livet og alt levende defineres som et triplementært princip “X”, der omfatter tre integrerede dele: X1 det skabende og oplevende Noget (Jeget/ subjektet); X2 skabe- og oplevelsesevnen (energi og skabeprincipper); X3 det skabte (inkluderende bl.a. organismen, livsoplevelsen og bevidstheden).
Definerer virkelighedens natur: initial, objektiv og subjektiv virkelighed, samt transformation af objektiv virkelighed til subjektiv virkelighed; qualia, livsoplevelse, bevidsthed. Forklarer stambevægelse, rum, tid, transformation og materie. Videre beskrives de kvalitative kosmiske grundenergier, deres egenskaber og effekter og hvordan alt skabt består af forskellige kombinationer af disse grundenergier. Redegør for de kosmiske skabeprincipper; bevægelsesprincippet, talentkernreprincippet mfl., der organiserer og strukturerer livet og virkeligheden.
Kildemateriale
Per Bruus-Jensens/PBJ (1932-2022) samlede værker udgør en meget vigtig og omfattende del af kildematerialet i det Kosmiske Verdensbillede – Martinus Kosmologi. PBJs produktion er baseret på den dybtgående undervisning (1957-1968), han modtog fra den danske intuitionsfilosof Martinus Thomesen (1890-1981) og deres samarbejde. Martinus gav PBJ opgaven at systematisere, konkretisere og derved videreudvikle den intuitive viden, som Martinus formidlede, hvilket er det overordnede formål og kendetegn for PBJ’s arbejde.
Om forfatteren
Per Bruus-Jensen/PBJ (1932-2022) modtog i over et årti (1957-1968) intensiv og dybdegående undervisning af den danske intuitionsfilosof Martinus Thomsen, kendt som Martinus (1890-1981). PBJ blev Martinus’ samarbejdspartner, da han blev tildelt opgaven at systematisere og specificere og dermed videreudvikle den banebrydende og unikke viden, som Martinus selv formidlede. PBJ’s liv var præget af at opfylde denne opgave, og hans samlede værker udgør en systematisering af Martinus Kosmologi – det Kosmiske Verdensbillede.
Martinus og PBJ præsenterer et helt nyt verdensbillede og en ny virkelighedsforståelse, der indebærer et paradigmeskifte, fra det materialistiske verdensbillede, hvor tilfældigheder og random styrer, til en Ny Æra præget af voksende indsigt om verdensaltets organiske og holistiske natur; det levende, multidimensionelle Kosmos, hvor livet og evolutionen styres og reguleres i harmoni med grundlæggende principper og eksakte naturlove. Ifølge det Kosmiske Verdensbillede refererer begrebet Kosmos til alt, hvad der eksisterer; alle verdener og dimensioner, dvs. vores eget univers og alt, hvad der eksisterer uden for dette, inklusive alle former for liv og virkelighed. Alle levende væsener er udødelige “livsenheder” i dette altomfattende Kosmos.
New Cosmic Paradigm NCP X-AIONS
Bogen formidles af NCP X-AIONS, en åben, nonprofit og selvstændig organisation uden religiøse og politiske bindinger. NCP X-AIONS’ formål er at informere om det Kosmiske Verdensbillede ud fra Martinus Kosmologi. NCP X-AIONS repræsenterer den Ontologiske og Videnskabelige gren af det Kosmiske Verdensbillede inkluderende Martinus’ elev og samarbejdspartner Per Bruus-Jensens samlede værker med fokus på Ontologiske Principper og Ny Videnskab relateret til de store spørgsmål om Livet, Bevidstheden og Virkeligheden. https://newcosmicparadigm.org